Sådan fungerer det
Det klassiske demokratiskoleforløb er et anderledes pædagogisk tilbud og samtidig en mulighed for at præge lokalsamfundet. De bedste bud bliver forsøgt realiseret i samarbejde med kommunen og lokale eksperter. Ud over at give de unge et førstehåndsindtryk af det lokale demokrati, får kommunen også sat fokus på det valgte tema.
Et forløb løber over 4 faser:
1.
Kridt-op fasen: Først skal eleverne sætte sig ind i det emne, som kommunen har bedt om deres bud på. De skal grave i skriftlige og andre kilder og måske tale med lokale fagfolk eller aktive i civilsamfundet for at trænge dybere ned i problemet.
2.
I den næste fase – Idémaskinen – arbejder eleverne i mindre grupper med forslag til , hvordan kommunen og andre i lokalsamfundet kan udfordringen. . Det sker i et samspil med deres lærere og nogle ressourcepersoner med kendskab til kommunen, der udfordrer eleverne til at forbedre deres ideer. Samtidig giver eleverne point til hinandens ideer og indgår alliancer for at stå stærkest muligt.
3.
På Kampdagen samles alle på tværs af kommunens skoler for at dyste om – og vælge – de bedste forslag.
4.
I sidste fase skal vinderforslagene føres ud i livet – alt efter deres art. Et forslag kan realiseres i form af en udstilling på biblioteket, et andet opnår økonomisk støtte til et fælles arrangement sammen med lokale foreninger, et tredje kommer på kommunalbestyrelsens dagsorden. Måske skal Fælleselevrådet eller Ungerådet involveres.