Veje til indflydelse

Årgang: 7.-10. klasse

Fag: Tværgående tema om Demokrati og Samfundsfag

Timeforbrug: 2 x 45 minutter

Hvordan ændrer man på dårlige og irriterende ting i lokalområdet? Og hvad stiller man op, hvis man brænder for en god idé? Der findes ikke en enkelt kongevej til indflydelse for unge, der gerne vil sætte præg på deres lokalsamfund. Men i alle kommuner findes der indflydelseskanaler, de kan bruge og mange steder er der som udgangspunkt stor velvilje for unges idéer. I dette forløb stifter klassen bekendtskab med nogle af dem, der findes alle steder:

  • Den kommunale forvaltning
  • Biblioteket
  • Ungdomsrådet 
  • Ungdomspartierne    

.. og som selvfølgelig kan suppleres med både de særlige muligheder, der findes i lige præcis jeres kommune/nærområde og med protestformer og mobilisering på SoMe. De to lektioner lægges med nogle dages mellemrum, så eleverne har tid til at researche.

Læringsmål

Begrebet “demokratisk deltagelse” er et nøgleord i Undervisningsministeriets beskrivelse af det tværgående tema for grundskolen, “Demokrati og fællesskaber” (jf. Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal emu.dk): “At arbejde med demokratisk deltagelse har til formål at gøre eleverne bevidste om, at de har en demokratisk ret til indflydelse.” Dette forløb skal vise at retten til indflydelse ikke bare er et princip eller ideal, men at der faktisk findes indflydelseskanaler for unge, der kan bruges før de får valgret.

I målet for Samfundsfag før eleverne forlader 9. klasse fastslås, at “Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund”. Konkrete kompetencemål er bl.a., at “Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger” og at “Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger”. Et mål for kendskab til Samfundsfaglige metoder er at “Eleven har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier” (Fælles Mål 2019).

Undervisningsplan

Lektion 1:

1. Anslå temaet: Hvordan får man i praksis indflydelse i lokalsamfundet/kommunen – hvis man er et almindeligt ungt menneske, der vil lave noget nyt eller noget gammelt om. Hør elevernes bud. (10 min) 

2. Vis videoen “Kommunen er tættere på end du tror” (1,5 minut)  

3. Præsentér opgaverne:  

Nu skal I finde ud af, hvordan I får indflydelse i netop jeres kommune. Man kan ikke regne med at biblioteket altid vil gå så “superhelte-agtigt” til sagen som i videoen, men biblioteket vil gerne høre på ideer og det har ressourcer, som man måske kan få dem med på at bruge.   

En anden mulighed er at gå direkte til embedsmænd i kommunen, for finde ud af, hvordan man som ung borger kan bidrage med en god idé eller hvor man kan rette sin kritik. En tredje vej til indflydelse er tale med de politiske ungdomsorganisationer og høre om de vil hjælpe. Derudover har de fleste kommuner et Ungdomsråd eller et Ungeråd, som man kan gå til. De arbejder typisk for unges rettigheder, tilbud til unge i kommunen og ungdomspolitik generelt. Opgaven er at finde ud af, hvordan man går til værks mere lavpraktisk.

4. Opdel eleverne i et antal grupper, der passer til antallet af opgaver. Giv hver gruppe en opgave og hjælp dem bedst muligt. (ca 30 min) 

Download gruppeopgaver

5. Bed dem om at gøre opgaven færdig til næste lektion, så de kan fremlægge resultatet.

Lektion 2: 

1.Lad grupperne samle sig og diskutere, hvordan de fremlægger og hvem der gør det (10 min) 

2. Lad grupperne fremlægge på skift og spørg ind til deres resultater i klassen bagefter. Drøft mulighederne i forhold til hinanden og om der er andre veje til at få indflydelse lokalt. 

Forberedelse

Download opgavearkene og redigér dem (i word). Der er beskrevet fem opgaver, hvor nogle kan gives til to grupper. Der kan også tilføjes flere opgaver på ark 6, alt efter mulighederne lokalt. 

Der er stor forskel på, hvad kommunerne gør for at inddrage unge i det lokale demokrati. Ud over de nævnte muligheder findes der mange lokale varianter, som det kan være værd at inddrage – f.eks. ungdomshuse, som unge kan bruge forholdsvis frit og forskellige typer af samskabelses-projekter, som unge kan tage del i. 

Ud over de særlige lokale muligheder, er det en god idé at checke om kommunen har et Ungdomsråd.  

Det kan også anbefales at kontakte hovedbiblioteket, for at høre, hvordan de kan hjælpe (og for at forberede dem på henvendelser fra eleverne). Biblioteket kan sandsynligvis hjælpe videre både for lærer og elever,  men der er store lokale forskelle på, hvordan biblioteksloven praktiseres. I alle tilfælde er kerneopgaverne er at fremme “kulturel aktivitet” og oplysning om samfundet. 

En kulturel aktivitet kan udmærket arrangeres på forslag af en gruppe unge og biblioteket har et budget til at finansiere initiativer. 

Selve ordet kultur kan fortolkes både snævert som kunst og meget bredt og omfatte f.eks,  kropskultur, vandkultur, streetkultur, spilkultur, festkultur, fankultur, ungdomskultur og debatkultur på nettet  – for nu at nævne nogle muligheder.  Aktiviteter kan ligeledes have mange former – fra bogudlån til udendørs festivaler. 

En del biblioteker arbejder med at udvikle partnerskaber fx for at nå ud til nye brugere. Andre eksperimenterer med at udvikle kreative værksteder, hvor man kan udvikle ting i fællesskab – såkaldte “Makerspaces”.

En anden kerneopgave er oplysning om samfundet. De kan også afholdes på initiativ og/eller i samspil med unge. Mange biblioteksfolk og kulturpolitikere ser det som stadig vigtigere at Biblioteket påtager sig den slags demokratiske opgaver.

Download Veje til indflydelse som pdf.

Demokratiskolen er meget interesseret i jeres erfaringer og feedback, så vi kan forbedre vores tilbud. Mail os på kontakt@demokratiskolen.dk