Temaforløb

Demokratiskolen har færdiglavede forløb om biodiversitet og madspild som kan tilpasses den eller de kommuner som skal arbejde med dem. Her er det fagspecifikke materiale klar og vi har gennemført forløb indenfor de to emner flere gange før.

Man kan også lave sit egent fagspecifikke Demokratiskole-forløb hvor vi sammen udvikler et emne som kommunen søger de unges input til at løse – se under Kommuneprojekter.

Biodiversitet

Hvad betyder naturen for livet i vores by, og hvad kan vi gøre for at give biodiversiteten bedre vilkår? Det kan de unge i jeres kommune nu levere deres selvstændige bud på.

Forløbet henvender sig til 7-9. klasser og der skal bruges omkring 25-35 lektioner på at gennemføre det. Formålet med forløbet er at give eleverne erfaring med at deltage i en demokratisk proces og at finde løsninger på et virkeligt problem via indsigt i naturens komplekse sammenhænge.

I efteråret 2022 afholder vi endnu et forløb om Biodiversitet og jeres skole eller kommune kan stadig nå at være med. Det foregår i uge 39 og 40 – Se mere her.

Unge Stopper Madspild

Hvordan opstår madspild i vores lokalsamfund og hvor sker det oftest henne? “Unge stopper madspild” engagerer skoleelever i 7-9 klasse i at udvikle kreative forslag til at nedbringe madspild, der kan indgå i den grønne klimaomstilling i deres kommune og måske i den officielle danske indsats. Forløbet varer 20-30 lektioner.

Kommende forløb annonceres her på siden. Der er ikke nogen planlagte forløb om madspild lige nu – skal vi lave et sammen med din kommune? Kontakt os her.