Go public

Årgang: 7. -10. klasse

Fag: Dansk og Samfundsfag

Timeforbrug: 90 minutter eller mere

”Go public” lader eleverne opdage/genopdage de lokale medier: lokalradioen, regionalavisen, det lokale netmedie og den regionale TV-station osv. De opdager også, at de lokale mediefolk ikke tænker helt så meget i ballade og sensastioner, som de måske troede, og at de ofte er lette at få kontakt til, hvis man har noget på hjerte. Forløbet kan forlænges med en praktisk øvelse, hvor eleverne prøver mulighederne af .. evt. i forlængelse af resultaterne af andre Demokratitimer som ”Drøm din by” eller ”Unges Kommune Vurdering”, som kan omsættes i gode lokalhistorier.

Læringsmål

Dansk: Et af de forenklede ”fælles mål” for udskolingsklasserne er at lære eleverne at ”deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.” Det betyder bl.a. , at eleven skal kunne udtrykke sig forståeligt  i forskellige medier og genrer og til forskellige målgrupper. Det trænes netop i dette forløb, hvor eleven stifter bekendtskab med lokaljournalistens arbejde med at nå sin og mediets målgruppe. I en efterfølgende øvelse skal eleverne selv tilpasse deres egne budskaber til et lokalt medie.

Samfundsfag har som overordnet mål for i udskolingen at træne færdigheder i deltagelse herunder ”hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet”. Mediernes rolle i politik og som en måde at deltage i samfundet nævnes specielt. Indholdet ligger i øvrigt inden for det tværgående tema i Fælles mål ”Demokrati og fællesskaber”

Undervisningsplan

Undervisningsplan:

Lektion 1:

Giv eleverne som hjemmeopgave at spørge deres forældre, hvilke medier de bruger – om nogen – for at følge med i lokale forhold. Bed dem skrive mediernes navne/webadresser ned. De må selvfølgelig også gerne spørge andre – og sig selv – hvordan de orienterer sig lokalt.  

Start timen med at liste lokal medierne op: Hvad hedder den lokal/regionale avis, hvis der findes sådan en? Hvad hedder annonceaviserne og hvornår udkommer de?  Hvad hedder den regionale TV-station under TV2 og DR’s regionalradio under P4. Findes der et netmedie, som dækker lokalområdet? Er der en eller flere lokalradioer?  Er der vigtige sociale medier lokalt fx Facebooksider for kommunen eller som drives af kommunen eller andre?    

Kender eleverne nogen af dem? Har de selv brugt dem eller har de været i et af medierne? Hvad er deres indtryk/erfaring? Er medierne troværdige? Hvilke forskelle ser de på de lokale medierne?    

Skift emne ca. halvvejs i timen. Spørg eleverne, hvad de tænker, at journalister og medier går op i?  Skriv deres bud på tavlen som stikord. Del derefter arket ”Lokale historier” rundt. Bed eleverne to og to om at sammenligne stikordene med de artikler, som de får smagsprøver af her.  

Slut af med at drøfte i hele klassen, hvor godt stikordene (eller fordommene) holdt vand. Nogle mennesker mener, at journalister kun er interesseret i sensationer og konflikter. Det kan få dem til at tænke, at medierne ikke vil interessere sig for det, de har på hjerte. Men faktisk er det ofte endnu vigtigere for journalisterne at læserne synes, at deres historier kommer dem ved – fordi de handler om noget, der er tæt på dem selv eller drejer sig om vigtige principper. I de 11 lokalhistorier er de fire dramatiserende.  Andre beskriver ting, de interesser folk i dagligdagen eller personer, der er kendt af mange i lokalsamfundet. I artiklen om Jan og John prøver journalisten at skabe interesse for en lokal beslutning ved at sætte ansigter på.

Lektion 2: 

I anden time skal eleverne kommunikere et budskab til et lokalt medie. Det kan gøres i grupper med maks.4-5 elever. ”Budskabet” skal være klar, når de starter (se under forberedelse), så arbejdet har fokus på, hvordan det gøres så effektivt som muligt.  

Grupperne skal 1) vælge et medie, 2) diskutere, hvordan de gør mediet interesseret, 3) skrive en kort pressemeddelelse. 

Mind eleverne om, at

• Journalistens interesse skal vækkes i de to første sætninger, for han/hun har travlt.
• Gør det kort, konkret og lokalt. 
• Det er en fordel, hvis historien kan skrives som en nyhed,  
• Find på gode billeder, der kan illustrere historien (eller evt. video, afhængig af mediet) 

Bryd af halvvejs i timen. Bed grupperne fremlægge deres bud og diskutér deres vinkler, ordvalg og billedforslag: Er de fængende og sjove/appellerende? Og er de troværdige?   

Lektion 3 (og følgende) 

Hvis læreren vurderer, at det budskab, som eleverne har arbejdet med, kunne have en  bredere interesse, så lad dem gå videre. 

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis I har gennemført en af de Demokratitimer, som har et konkret ”output”.  Det gælder f.eks.”Unges Kommune Vurdering”, hvor eleverne giver kommunen karakter efter dens ”ungevenlighed”.     

Dan en gruppe for hvert af de medier, I vil henvende jer til og bed grupperne om at redigere henvendelsen/indlægget til mediet færdig. Bed en anden gruppe finde billedmateriale, der kan vedhæftes og/eller gode udtalelser/citater fx fra eleverne selv. Endelig skal en gruppe finde ud af, hvordan klassen får taget selve kontakten.  (Journalister/medier kan kontaktes på mange måder – de får en stor del af deres stof gennem den slags henvendelser.)  

Drøft oplæggene – før de pår af sted. Det interessante er ikke så meget om de er gode nok sprogligt eller grammatisk, men om den kan vække interesse hos en lokal journalist.  

Husk at nyde jeres sejre! 

Forberedelse

Du kan finde de traditionelle lokale medier ved hjælp af søgemuligheden på https://trap.lex.dk/  – de virtuelle må du fremsøge selv. 

Kopier arket: Lokale medier  

Der er selvfølge mange forskellige slags  budskaber, som eleverne kan kommunikere videre:

1. De kan give journalisten et tip om noget nyt. I så fald skal du bede eleverne om at holde øje med noget, der sker i lokalsamfundet før lektion 2  – en butik, der åbner eller lukker, et trafikproblem eller en aktivitet i Ungdomsskolen eller et loppemarked, der skal afholdes om kort tid… 
2. Du kan spørge eleverne, hvad de synes om et lokalt spørgsmål (er her fx for mange træer/affaldsbeholdere eller udendørskoncerter?) De kan skrive et forslag eller tilbud:  ”9C på Byskolen vil rydde op efter byfesten, hvis..” 
3.  Øvelsen kan gennemføres med et fiktivt emne: Nogle elever har set en lokal sø fuld af døde frøer – eller en UFO. Husk at der skal bruges en del detaljer, så eleverne kan beskrive fænomenet over for mediet (øvelsen er at ”sælge” historien, ikke at opfinde den). 
4. Henvendelsen til mediet kan rejse opmærksomhed om en aktivitet, som eleverne selv har gang i – i eller uden for skolen. Medier vil som nævnt typisk finde det værd at omtale, hvis skoleelever giver deres kommune karakterer – og peger på forhold, der kunne forbedres – som i Demokratitimeforløbet ”Unges Kommune Vurdering”. Også ”Drøm din by” og ”Velkommen til byen” kan munde ud i aktiviteter, der kan give medieomtale.      

Download Go Public som pdf

Demokratiskolen er meget interesseret i jeres erfaringer og feedback, så vi kan forbedre vores tilbud. Mail os på kontakt@demokratiskolen.dk