Sådan fungerer det

Et Demokratiskoleforløb er både et anderledes pædagogisk tilbud og et værktøj til grøn omstilling. Udskolingseleverne får gennem forløbet deres, måske, første oplevelse af, at bruge skolefag til at udvikle konkrete løsninger på aktuelle udfordringer. De bedste bud bliver forsøgt realiseret i samarbejde med kommunen og lokale eksperter. 

Ud over demokratisk dannede unge, med en ny praktisk forståelse for hvordan indflydelse kan opnås, får kommunen en række engagerede ambassadører, der vil bidrage med at skabe fokus på det valgte tema.

Et forløb – fire faser. Et forløb med Demokratiskolen løber over 4 faser: Kridt-op, Idémaskinen, Kampdagen og Realiseringen.

Kridt-op fasen: Først skal eleverne lære deres kommune bedre at kende. Hvor kommer alle de ting fra, som unge ofte tager for givet? Hvordan styres det lokale samfund? Demokratiskolen tilbyder en række små øvelser og materialer, der åbner lokalsamfundet for de unge. Nogle af dem kan dreje sig om det problem, som kommunen ønsker elevernes bud på. 

I den næste fase – Idémaskinen – arbejder eleverne i mindre grupper, med idéer, der kan styrke lokalsamfundet. Det sker i et samspil med deres lærere og nogle ressourcepersoner med kendskab til kommunen, der udfordrer eleverne til at forbedre deres ideer. Samtidig giver eleverne point til hinandens ideer og indgår alliancer for at stå stærkest muligt.

På Kampdagen samles alle på tværs af skoler for at dyste om – og vælge – de bedste forslag.

I sidste fase skal vinderforslagene føres ud i livet – alt efter deres art. Et forslag kan realiseres i form af en udstilling på biblioteket, et andet opnår økonomisk støtte til et fælles arrangement sammen med lokale foreninger, et tredje kommer på kommunalbestyrelsens dagsorden. Måske skal Fælleselevrådet eller Ungerådet involveres.