Sådan er Demokratiskolen

Vores børn skal ikke ende som politiske sofakartofler. Derfor skal de lære, hvordan de får demokratisk indflydelse. Men demokrati læres bedst i praksis. Vi har udviklet en metode som gør dette realistisk for andre end et lille aktivt mindretal. Den kræver at skolerne og kommunen arbejder sammen på en ny måde.

Metoden hedder Demokratiskolen og er på én gang et undervisningsforløb for folkeskolens ældste klasser og en mulighed for at påvirke lokalsamfundet. Skolen er bygget op om en digital platform, som hjælper elever, lærere, skoleforvaltningen og folkevalgte med at spille sammen på en måde, der er givende for alle parter:

  • Eleverne får rollen som borgere, der skal være med til at forbedre lokalsamfundet, samtidig med at de lærer demokratisk håndværk og får viden om lokale forhold.
  • Skole og lærere kan undervise eleverne på en måde, der engagerer eleverne i samfundet og som er let at gå til.
  • Forvaltningen og folkevalgte får både større forståelse for og et tættere forhold til de unge, og dermed viden om, hvad lokale unge taler om og lægger vægt på.

Demokratiskolen kører altid parallelt på to eller flere skoler på én gang i samme kommune og afvikles i et forløb på en uge eller lidt mere.

Kommunen forpligter sig til at spille engageret med, så de unge oplever, at de reelt kan flytte noget.


Vi fik et par hundrede elever til at engagere sig i den kommune, de bor i. Demokratiskolen var en god og rummelig ramme. Én af de spændende ting var, at vores specialskole kunne være med på linje med de andre, og fik flere forslag med i finalen. Jeg tror lærere og elever var lige så begejstrede som os i kommunen

Holger Olsen, Skolechef Roskilde

Et forløb - Fire faser

Først skal eleverne lære deres kommune bedre at kende. Hvor kommer alle de ting fra, som unge ofte tager for givet? Hvordan styres det lokale samfund? Demokratiskolen tilbyder en række små øvelser og materialer, der åbner lokalsamfundet for de unge. Nogle af dem kan dreje sig om det problem, som kommunen ønsker elevernes bud på.

I den næste fase – Idémaskinen – arbejder eleverne i mindre grupper med idéer, der kan styrke lokalsamfundet. Det sker i et samspil med deres lærere og nogle ressourcepersoner med kendskab til kommunen, der udfordrer eleverne til at forbedre deres ideer. Samtidig giver eleverne point til hinandens ideer og indgår alliancer for at stå stærkest muligt. Platformen muliggør en sjov og udfordrende proces for alle deltagere.

På Kampdagen samles alle på tværs af skoler for at dyste om – og vælge de bedste forslag.

I sidste fase skal vinderforslagene føres ud i livet – alt efter deres art. Et forslag kan realiseres i form af en udstilling på biblioteket, et andet opnår økonomisk støtte til et fælles arrangement sammen med lokale foreninger, et tredje kommer på kommunalbestyrelsens dagsorden. Måske skal Fælleselevrådet eller Ungerådet involveres.



Skolernes rolle

Skolerne deltager i Demokratiskolen på invitation af Kommunen. Skolen tilmelder et antal klasser på udskolingsniveau, skaffer plads i undervisningen i den relevante uge og udpeger en kontaktperson, som sørger for at resten af skolen er med på, hvad der skal foregå.

Platformen rummer allerede en række valgfri undervisningsaktiviteter, som gør det let for lærere at undervise i ”lokalsamfund for begyndere”. Alle materialer og vejledninger kan hentes på platformen og bruges med det samme til arbejde i klassen eller hjemme. I Idémaskine-fasen er lærerne konsulenter for idégrupperne, men de guides løbende af den virtuelle platform. Måske er skolerne – eller enkelte lærere – også med til at finde gode materialer og øvelser, der forbereder eleverne til at arbejde med det emne, som kommunen har bedt om elevernes bud på.

Undervisningsforløb i Demokratiskolen opfylder de Fælles Mål for Samfundsfag for 8.-9. klasse, Historie og Geografi for 7.-9. klasse. Det træner også færdigheder inden for kompetenceområdet kommunikation i Dansk for 7.-9. klasse.


Projektet kan ikke bare bidrage til at forstærke børn og unges lyst til at være med i demokratiske beslutningsprocesser, men også til indsamling af væsentlig ny viden om, hvordan det danske demokrati kan udvikles. Projektets form og indhold ligger nemlig i god forlængelse af de anbefalinger, som kan udledes af den nyeste empiriske forskning og teoriudvikling blandt danske og internationale demokratiforskere.

Eva Sørensen, Professor i Offentlig Administration og Demokrati, RUC

Jacob Torfing, Professor i Politiske institutioner, RUC


Kommunens rolle

Kommunen skal definere den lokale udfordring, som eleverne kan være med til at løse og hvor kommunen er parat til at høre på deres forslag og gå videre med de bedst.

Kommunen skal finde en lokal projektansvarlig, der har kontakten til skolerne og tilpasser platformens øvelser til lokale forhold. Der skal også findes lokale ”ressourcepersoner”, der hjælper eleverne med at kvalificere deres idéer. Og så skal der være forbindelse til beslutningstagerne på Rådhuset, så de vindende idéer fremmes i virkeligheden.

Kommunen har kontakten og kontrakten med Foreningen for Demokratiskolen, der sørger for indholdsmæssig og teknisk support.

Se Roskilde Kommunes film om Demokratiskolen i praksis her:


Læs mere om Demokratiskolens faglige og pædagogiske baggrund og platformens funktioner her:

Download Pjece