Jeg hedder Sofie, jeg er 17 år og går nu på mit andet år på Demokratiskolen. Hvis du havde spurgt mig for to år siden, om jeg troede, jeg ville være glad for at gå i skole, ville jeg nok have rystet på hovedet. Men det har ændret sig. Faktisk er det ikke kun min lyst til at lære, der er vokset – det er hele mit syn på fællesskab, ansvar og hvad det betyder at være en del af noget større.
En skole hvor min stemme tæller
Før Demokratiskolen følte jeg mig ofte usynlig. Jeg passede ind i skolesystemet, men jeg følte aldrig, at jeg havde noget at sige. Her er det helt anderledes. Fra første dag blev jeg mødt med spørgsmålet: “Hvad vil du gerne lære?” Det virkede som en joke. Men de mente det. Vi har møder, hvor elever og lærere sidder sammen, og beslutninger bliver taget i fællesskab. Der er ingen rangorden – kun dialog og respekt. Jeg har lært, at demokrati ikke bare handler om at stemme hvert fjerde år, men om at tage ansvar i hverdagen.
Fra passiv elev til aktiv medskaber
Det er ikke bare snak, det her med medbestemmelse. Jeg har været med til at planlægge undervisning, lave projekter og endda ændre på skolens struktur. Sidste år foreslog jeg og tre andre elever at oprette en “klimapolitik” for skolen. Vi fremlagde den for fællesskabet, og nu er den implementeret. Det føltes ret vildt – som om jeg faktisk kunne gøre en forskel.
Læring i mit eget tempo
Det bedste ved Demokratiskolen er, at der ikke findes én rigtig måde at lære på. Jeg elsker at læse og skrive, mens andre hellere vil bygge, tegne eller diskutere. Der er plads til os alle. Jeg har aldrig været fan af matematik, men her fik jeg lov at arbejde med matematiske principper gennem at designe en lille café og regne på indkøb og overskud. Det lyder simpelt, men jeg lærte mere på den uge end et helt år i folkeskolen.
Relationer i centrum
Det er svært at beskrive, hvor stor betydning det har haft for mig at blive set og hørt som den, jeg er. Lærerne er ikke bare undervisere – de er voksne, der vil én noget godt. Jeg har haft mange samtaler, der har hjulpet mig med at forstå mig selv og mine reaktionsmønstre. Vi har tid til at være mennesker først og elever bagefter. Det gør en kæmpe forskel, når man som ung står midt i alt det rod, der hedder identitet og fremtid.
Digital læring på en ny måde
Et andet område, hvor skolen virkelig har overrasket mig, er vores brug af teknologi. Vi arbejder med ægte digitale platforme og lærer at bruge internettet som et redskab, ikke kun til underholdning. Vores joomla hjemmeside er bygget i fællesskab, og vi elever står for indhold, billeder og struktur. Det giver os erfaring med både design, samarbejde og ansvar – og det er fedt at vise det frem til familie og venner.
Fællesskab frem for konkurrence
Der er ingen karakterer her. Det lyder måske mærkeligt, men det har været en lettelse. Jeg konkurrerer ikke med nogen – jeg udvikler mig sammen med andre. Vi hjælper hinanden, og når én lykkes med noget, fejrer vi det. Det skaber en helt anden energi, end når man hele tiden skal måle sig mod andre.
Mit håb for fremtiden
Demokratiskolen har lært mig, at jeg har værdi – ikke bare for det, jeg kan, men for den, jeg er. Jeg føler mig klar til at tage ansvar, til at bidrage og til at fortsætte med at lære. Jeg håber, at flere unge får muligheden for at opleve en skole som denne. For når man først har smagt frihed, fællesskab og ægte læring, så er det svært at vende tilbage til noget mindre.