Historien Bag Demokratiskolen
Vi tror på, at demokratisk deltagelse begin med unge og er klar til at udfordre den traditionelle opfattelse af politik.
Vores Indflydelse
Vi giver unge værktøjer til at forstå og engagere sig i demokratiet, skaber nysgerrighed og tro på forandring.
Demokratiskolen har givet mig selvtillid til at dele mine meninger om samfundet. Jeg føler mig mere engageret end nogensinde!
— Anna Jensen
At deltage i Demokratiskolen har åbnet mine øjne for demokrati og politik. Jeg anbefaler det til alle unge.
— Mikkel Sørensen
Hvad er “demokrati”?
Demokrati er en styreform, hvor folket har magten. Det betyder, at det er borgerne, som bestemmer, hvem der skal lede landet, og hvordan landet skal styres. Det sker typisk gennem valg, hvor folk stemmer på de politikere eller partier, de synes bedst om.
Ordet demokrati kommer fra græsk og betyder “folkestyre”. Det blev først brugt i det gamle Athen for over 2000 år siden, hvor borgere kunne være med til at tage beslutninger om byens love og regler.
Hvordan fungerer demokrati i dag?
I dag ser demokrati anderledes ud end i oldtiden. I de fleste moderne demokratier vælger borgerne nogle repræsentanter – det vil sige politikere – som træffer beslutninger på deres vegne. Det kaldes et repræsentativt demokrati.
Et godt eksempel er Danmark. Her vælger vi medlemmer til Folketinget, som så bestemmer love og regler for hele landet. Man kalder det også parlamentarisk demokrati. Borgerne vælger partier og politikere, og politikerne skal så arbejde for folkets interesser.
Hvem kan være med i demokratiet?
For at et demokrati skal fungere, skal alle borgere have ret til at deltage. Det betyder blandt andet:
- At man har stemmeret
- At man må sige sin mening
- At man må organisere sig og danne foreninger eller partier
- At man har adgang til uafhængige medier
I Danmark har alle borgere over 18 år ret til at stemme til folketingsvalg. Det er også vigtigt, at valgene er frie og hemmelige. Man skal kunne stemme uden at blive presset eller overvåget.
Demokratiets historie i Danmark
Demokratiet i Danmark begyndte for alvor med Grundloven i 1849, men rejsen mod det samfund, vi har i dag, har været lang og fuld af forandringer. Før 1849 var Danmark et enevældigt monarki, hvor kongen havde al magt. Det var Frederik 7., der underskrev den første danske grundlov og dermed lagde magten fra sig. Med den nye lov fik landet et folketing, og en del af befolkningen fik stemmeret.
1849: Den første grundlov
Den første grundlov betød store ændringer. Nu skulle Danmark ikke længere styres af én mand, men i stedet af en valgt forsamling. Dog var det kun en meget lille del af befolkningen, der fik stemmeret. For at kunne stemme, skulle man være mand, over 30 år, eje en vis formue og ikke være afhængig af andres arbejde – f.eks. som tjenestekarl eller daglejer. Det betød, at kun omkring 15 % af voksne danskere havde stemmeret.
1866 og reaktionen
I 1866 blev grundloven ændret. De konservative kræfter frygtede, at almindelige borgere ville få for meget magt, så man lavede regler, der gav rige og adelige mere indflydelse. Det betød, at demokratiet faktisk blev rullet lidt tilbage. I flere årtier blev det især de borgerlige og godsejerne, som satte dagsordenen.
1901: Systemskiftet
Et vigtigt vendepunkt kom i 1901. Her indførte man det såkaldte parlamentariske princip. Det betyder, at en regering ikke kan sidde ved magten, hvis flertallet i Folketinget er imod den. Før dette kunne kongen vælge en regering, selvom den havde flertal imod sig. Systemskiftet gjorde derfor demokratiet mere ægte og gav Folketinget reel magt.
1915: Kvinder og tjenestefolk får stemmeret
En af de vigtigste milepæle i dansk demokratis historie var grundlovsændringen i 1915. Her blev stemmeretten udvidet markant. Nu fik også kvinder, tjenestefolk og fattige ret til at stemme. Det var en kæmpe sejr for ligestillingen, og det betød, at omkring 40 % af befolkningen, som tidligere havde været udelukket, nu fik en stemme i demokratiet. Kvinder kunne fra da af både stemme og stille op til valg.
Den første kvinde blev valgt ind i Folketinget i 1918 – Nina Bang – som senere også blev verdens første kvindelige minister.
1953: En ny grundlov
I 1953 fik Danmark en ny grundlov, som stadig gælder i dag. Den samlede flere regler i én lov og gjorde det lettere at ændre grundloven i fremtiden, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidig afskaffede man det danske tokammersystem (Landstinget blev fjernet), så Folketinget nu blev den eneste lovgivende forsamling.
Denne grundlov gjorde det også muligt for kvinder at arve tronen – en vigtig ændring, som betød, at Dronning Margrethe kunne blive regent i 1972. Det var altså både et skridt for ligestillingen og en modernisering af den danske statsstruktur.
1970’erne og frem: Flere partier og nye bevægelser
I de efterfølgende årtier voksede demokratiet både i bredde og dybde. Der kom flere politiske partier, og befolkningen fik flere muligheder for at engagere sig i samfundet – både gennem medlemskab af partier, fagforeninger, borgerinitiativer og NGO’er.
Medierne begyndte også at spille en større rolle i demokratiet, og i 1990’erne og 2000’erne kom internettet og sociale medier, som ændrede måden, man diskuterede politik på. I dag kan næsten alle danskere give deres mening til kende, ikke kun ved valg, men også i den offentlige debat, online og offline.
Nutiden: Et modent demokrati med nye udfordringer
I dag har Danmark et af verdens ældste og mest stabile demokratier. Valgdeltagelsen er generelt høj, og tilliden mellem borgere og politikere er større end i mange andre lande. Men der er også nye udfordringer, som f.eks. lavere deltagelse blandt unge og borgere med anden etnisk baggrund, stigende politikerlede og debat om tech-giganternes indflydelse på demokratiet.
Der tales også meget om, hvordan man kan styrke lokaldemokratiet og få flere med i beslutningsprocesserne – ikke kun hvert fjerde år til folketingsvalg, men i hverdagen, f.eks. via borgerforslag, digitale platforme og mere åbenhed i det politiske arbejde.